Klargøringsmedarbejder søges – gør biler flotte og præsentable

Har du sans for detaljer, og kan du lide at se et synligt resultat af dit arbejde? Trives du med praktiske opgaver, kvalitet og godt håndværk? Så er det måske dig, vi søger som klargøringsmedarbejder hos Byens Bilpleje.

Om Byens Bilpleje.com 

Byens Bilpleje.com er en af Danmarks største aktører inden for kosmetisk klargøring, autolakering, buleopretning, rustbeskyttelse og udskiftning af autoglas. Vores første afdeling blev grundlagt i Vejle i 1997, og i dag håndterer vi mere end 200.000 biler om året og har mere end 400 medarbejdere i Danmark.

Du bliver en vigtig del af en virksomhed i vækst, hvor vi hver dag arbejder for at være bilejerens foretrukne samarbejdspartner. Det gør vi ved at skabe værdi for vores kunder gennem effektivitet, kvalitet og fleksibilitet.

Hvad skal du lave?

Som klargøringsmedarbejder bliver du en vigtig del af teamet, der sørger for, at vores kunders biler står skarpt og præsentabelt.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Klargøring af nye og brugte biler
  • Vask, støvsugning og rengøring af biler
  • Affoliering og polering
  • Kvalitetskontrol og gennemgang af køretøjer
  • Diverse praktiske opgaver i forbindelse med bilklargøring

Alle dage er forskellige, og du får mulighed for at bruge både hænderne og dit blik for detaljer.

Hvem er du?

Vi søger en engageret og positiv kollega, der sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde. Du arbejder struktureret og selvstændigt, men er samtidig en god holdspiller.

Vi forestiller os, at du:

  • Har kendskab til vask, polering og affoliering eller lyst til at lære det
  • Har erfaring med bilklargøring - men det er ikke et krav
  • Har B-kørekort og er en rutineret bilist
  • Kan læse og forstå arbejdsbeskrivelser
  • Har basale IT-færdigheder
  • Kan kommunikere på enten dansk eller engelsk
  • Er mødestabil, kvalitetsbevidst og klar til at tage fat

Hvad tilbyder vi?

Hos os bliver du en del af en virksomhed i vækst, hvor udvikling, en uformel omgangstone og gode kollegaer går hånd i hånd. 

Vi tilbyder blandt andet:

  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og trivsel
  • En varieret hverdag, hvor ikke to dage nødvendigvis er ens
  • Overenskomst, pension og løn efter kvalifikationer
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Mulighed for at blive en del af en solid og veletableret virksomhed

Er du klar til at blive en del af holdet?

Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtale og ønsker stillingen besat snarest muligt - men vi venter selvfølgelig gerne på den rette kollega.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via vores hjemmeside www.byensbilpleje.com. Af hensyn til GDPR modtager vi ikke ansøgninger på e-mail. Ansøgninger, der fremsendes på mail, vil derfor ikke komme i betragtning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marco Distefano på 2116 4041.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Marco Distefano Distriktchef +4521164041
Jobområde: Klargøringsmedarbejder
Stillingstype: Fuldtid
Byens Bilpleje.com
PROFFESSIONAL CAR CARE & PAINT

Byens Bilpleje.com A/S
Vesterballevej 1, 7000 Fredericia

+45 7010 1440
info@byensbilpleje.com