Afdelingsleder til Birkerød
Bliv afdelingsleder i Birkerød – og stå i spidsen for kvalitet, vækst og stærkt teamwork
ByensBilpleje.com, en af Danmarks største aktører inden for kosmetisk klargøring, autolakering, buleopretning, rustbeskyttelse og udskiftning af autoglas, søger en engageret og kompetent afdelingsleder til vores afdeling i Birkerød.
Har du erfaring fra bilbranchen, trives du med ansvar og motiveres du af at lede både mennesker og drift? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om jobbet
Som afdelingsleder bliver du ansvarlig for den daglige drift og udvikling af afdelingen i Birkerød. Du står i spidsen for et team på 3 medarbejdere, og du vil på sigt være med til at udvikle og udvide forretningen.
Du indgår som spillende træner, hvor du både leder og deltager aktivt i produktionen. Stillingen indebærer ansvar for ordrebehandling, overholdelse af deadlines samt kundekontakt. Med støtte fra din nærmeste leder samt HR- og lønafdelingen håndterer du de personalemæssige opgaver.
Du bliver desuden en del af koncernens ledergruppe og deltager i ledermøder på tværs af organisationen.
Dine primære opgaver
- Ledelse af afdelingens medarbejdere, herunder opgave- og ressourcefordeling
- Vedligeholdelse og optimering af arbejdsgange og processer
- Opfølgning på KPI’er
- Kontakt og opfølgning på eksisterende kunder
- Projekt- og ordreopfølgning
- Pleje og udvikling af kunderelationer
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende rolle – gerne fra bilbranchen eller beslægtede områder. Det er ikke afgørende, at du tidligere har haft en formel lederstilling, men du har lysten og evnen til at gå forrest, motivere dine kolleger og tage ansvar.
Du er vant til kundekontakt, har overblik og ambitioner om at drive en afdeling både fagligt, menneskeligt og forretningsmæssigt.
Kvalifikationer
- Du er selvstændig, proaktiv og løsningsorienteret
- Du evner at prioritere og skabe struktur – for dig selv og andre
- Du er udadvendt, engageret og nysgerrig
- Du er en teamplayer med stærke sociale kompetencer
- Du kommunikerer klart på både dansk og engelsk
- Du kan dokumentere ledererfaring (formel eller uformel)
- Du brænder for høj kvalitet og har stor faglig stolthed
- Du trives i en dynamisk, ordreproducerende virksomhed
Vi tilbyder
- En central rolle i en stærk og ambitiøs koncern
- Tæt sparring med andre afdelingsledere og ledelsen
- Et grundigt introduktions- og onboardingforløb
- Mulighed for at præge og lede væksten i din afdeling
- Et arbejdsmiljø med højt til loftet og korte beslutningsveje
- Konkurrencedygtig løn og pensionsordning
Fakta om Byens Bilpleje
- Landsdækkende bilplejekæde
- Specialister i kosmetisk klargøring, autolakering, buleopretning og undervognsbehandling
- Kåret som Årets Autolakerer 2022, 2023 og 2024
- Over 400 medarbejdere
- Mere end 50 lokationer i Danmark
- Håndterer ca. 200.000 biler årligt
- Mere end 25 års erfaring i branchen
Ansøgning og kontakt
Vi gennemgår ansøgninger løbende og ansætter, så snart den rette kandidat er fundet. Søg derfor allerede i dag.
Bemærk: Af hensyn til GDPR modtager vi ikke ansøgninger på mail.
Ansøgning sendes elektronisk via vores hjemmeside: www.byensbilpleje.com
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte distriktschef: Flemming Mortensen på mail fmo@byensbilpleje.com