Studentermedhjælper til Marketing/HR
Vil du arbejde med marketing i praksis og samtidig udvikle dine kompetencer ved siden af dit studie?
Hos Byens Bilpleje søger vi en studentermedhjælper til vores marketingteam. Du bliver en del af vores administration i Fredericia og får mulighed for at arbejde med en bred vifte af marketingopgaver.
Dine opgaver
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Udvikling af indhold til sociale medier
- Planlægning og gennemførelse af kampagner
- Opdatering og udvikling af vores hjemmesider
- Digital markedsføring
- Udvikling af visuelt materiale til intern og ekstern kommunikation
- Brug af AI-værktøjer i det daglige marketingarbejde
Vi ønsker samtidig at arbejde mere målrettet med vores karrieresite, HR-marketing og employer branding. Her får du mulighed for at spille en aktiv rolle i udviklingen af indhold, som viser, hvem vi er som arbejdsplads.
Det kan blandt andet være indhold til karrieresitet, præsentation af vores medarbejdere og kultur samt kommunikation målrettet potentielle medarbejdere.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er studerende på IBC i Kolding
- Interesserer dig for marketing, kommunikation og digitale medier
- Er nysgerrig og har lyst til at omsætte teori til praksis
- Kan arbejde selvstændigt og følger dine opgaver til dørs
- Har et godt blik for sprog og målgrupper
- Har lyst til at lære og bidrage med dine egne idéer
Hvis du er kreativ og har flair for at udvikle visuelt indhold, er det et plus, men ikke et krav.
Det får du hos os
Du får et studiejob med konkrete opgaver og mulighed for at få reel indflydelse på det indhold, vi udvikler. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt.
Vi tilpasser naturligvis opgaverne til dine kompetencer og interesser.
Du får blandt andet:
- Praktisk erfaring med forskellige marketingdiscipliner
- Mulighed for at arbejde med mange typer marketingopgaver
- Indblik i både ekstern kommunikation og intern markedsføring
- Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for AI
- Løbende sparring og ansvar for egne opgaver
- Fleksibilitet og timer, så jobbet kan passes sammen med dit studie
Fakta om Byens Bilpleje:
Byens Bilpleje er en landsdækkende bilplejekæde med speciale i kosmetisk klargøring, autolakering, buleopretning og undervognsbehandling.
- Landsdækkende kæde
- 400 ansatte
- 54 afdelinger
- Håndterer 200.000 biler årligt
- 26 års erfaring på markedet
Ansøgning og kontakt:
Vil du med på rejsen og være en del af et kompetent hold med højt humør og højt til loftet?
Grundet GDPR-forordningen modtager vi ikke ansøgninger på mail, og ansøgninger sendt pr. mail vil derfor ikke blive taget i betragtning. Ansøgningen skal sendes elektronisk via vores hjemmeside www.byensbilpleje.com.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of HR Susanne Damgaard Petersen på 30 43 28 54
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Samtaler afholdes løbende, og stillingen besættes, når vi har fundet det rette match.
Vi glæder os til at høre fra dig!